Spørgsmål eller behov for kontakt?

Lene Lillelund

Oberstløjtnant, bataljonschef for 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet

Det er mandag den 5. august 2019 kl. 0700 om morgenen. Solen skinner, og jeg er ved at gøre mig klar til den dag, jeg har ventet på meget længe. I dag bliver jeg udnævnt til oberstløjtnant og får kommandoen over 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet. Jeg er spændt og samtidig stolt over at skulle tiltræde jobbet.

Oberstløjtnant Lene Lillelund ved kommandooverdragelsen for 2. Logistikbataljon. Hvorup Kaserne, Trænregimentet (2019).

Endelig er tiden kommet til kommandooverdragelsen. Bataljonen står antrådt, og jeg bliver kaldt frem af regimentschefen. Han overdrager fanen til mig med ordene ”du har kommandoen!”, og jeg kvitterer med ”Jeg har kommandoen!”. Jeg holder en tale for bataljonen, og så er vi i gang. Det er en god dag.

Karriere i Forsvaret
Det lå ikke i kortene, at jeg skulle arbejde i Forsvaret, da jeg blev optaget på Sct. Knuds gymnasium i Odense - i 1996. Jeg var overbevist om, at jeg skulle være psykolog eller jurist, men de overvejelser røg hurtigt i baggrunden, da drengene begyndte at blive indkaldt til session i løbet af 2.g. Jeg blev nysgerrig på, hvad det egentlig gik ud på, og da vi fik udleveret bogen ”hvad kan jeg blive”, faldt jeg over ”reserveofficersuddannelsen”. Det virkede som en god kombination at blive soldat og få en lederuddannelse, så kunne jeg jo altid søge på universitetet bagefter.

Jeg tænkte ikke mere over det, da jeg sendte ansøgningen om optagelse på reserveofficersuddannelsen. Det var først, da jeg modtog et brev om, at jeg skulle stille til optagelsesprøve i Værløse, at det pludselig blev meget virkeligt. Jeg gik til studievejlederen for at få mit fravær godskrevet, fordi jeg skulle til session – det gjorde drengene, så det kunne jeg vel også. I 1998 var det åbenbart ikke noget, der skete hver dag, at en pige ønskede at søge ind til Forsvaret. Det var ikke noget skolen havde prøvet før, hvorfor svaret blev, at det ikke kunne lade sig gøre, men da jeg ikke havde så meget fravær gik det jo nok.

Optagelsesprøven gik fint. Jeg blev optaget på reserveofficersuddannelsen med start på Hærens Sergentskole i Sønderborg den 4. oktober 1999. Jeg havde på intet tidspunkt gjort mig overvejelser over hvad det var, jeg havde søgt ind til. Det eneste sammenligningsgrundlag jeg havde, var filmene om ”Soldaterkammeraterne” og ”Piger i Trøjen”. Efter en uge i Sønderborg måtte jeg konkludere, at mit sammenligningsgrundlag ikke slog til. De første måneder i Sønderborg var meget udfordrende, og jeg overvejede flere gange at melde fra, men da jeg ikke vidste, hvad jeg så skulle lave, måtte jeg jo hænge i.

Efter udnævnelsen til sergent startede jeg på løjtnantsskolen i Varde, hvor jeg blev uddannet til artilleriobservatør. Uddannelsen indebar en del undervisning i taktik, som må siges at være et hovedfag for en officer. Det faldt mig ikke nemt, men jeg ville lære det, så der var ikke andet for end bruge en masse tid på at studere. Et andet fag, der fyldte en del, var idræt. Det var jeg umiddelbart heller ikke nogen ørn til i starten.

På Hærens Officersskole
I midten af 2000 ankom jeg til Skive, hvor Nørrejyske Artilleri regiment lå. Her skulle jeg være delingsfører for en deling i 1. Batteri, 3. Artilleriregiment og være artilleriobservatør. Seks måneder inde i min delingsførerperiode var der ansøgning til Hærens Officersskole. På det tidspunkt vurderede jeg, at jeg allerede havde vænnet mig så meget til at være soldat, at det skulle prøves. Så måtte jurastudiet vente. Jeg søgte om optagelse og blev optaget til start på Hærens Officersskole i sommeren 2001.

Kort tid efter, at jeg var flyttet til København, fløj to fly ind i ”Twin Towers” i New York. Det var en mandag, og jeg gik en tur på Amager med en veninde. Jeg husker tydeligt, at min mor ringede med en skinger stemme og spurgte, om jeg nu skulle i krig. Det var første gang, det gik op for mig, at jeg havde valgt et erhverv, der også krævede noget af resten af min familie.

Hærens Officersskole var en rigtig god tid for mig, hvor ”taktik” begyndte at blive nemmere. Det gjaldt også idrætten, hvilket primært skyldtes fantastisk hjælp fra gode klassekammerater. Jeg blev introduceret til militær 5-kamp og begyndte at deltage i nogle konkurrencer, som også resulterede i nogle podiepladser. Hærens Officersskole er også mere end taktik og idræt. Skolen har også en meget velbesøgt kadetkælder, hvor særligt J-dagene fremstår tydelige. Det er en begivenhed, der fortsat kan samle nuværende og forhenværende kadetter til en julebryg og røverhistorier om gamle dage.

I 2004 blev jeg udnævnt til premierløjtnant, som nummer 3 ud af 74. Det er kutyme, at nummer 3 bliver tildelt et ur fra Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. 2004 var ingen undtagelse. Jeg måtte konstatere, at det ikke var så tit, at det er kvinder, der kommer i top 3 - da jeg modtog et herreur... Heldigvis kunne det dog byttes til et kvindeur.

Jeg startede som delingsfører i 2004 ved Trænregimentet. Delingsførertiden var en fantastisk tid, hvor jeg stod i spidsen for at uddanne en deling med ca. 40-45 unge mænd og kvinder samt en håndfuld unge befalingsmand. Det stillede store krav til mit virke som officer – både fagligt og fysisk. Du kan ikke sætte folkene til noget, du ikke selv ville gøre, og det mærker man med det samme. Den grundfilosofi har jeg taget med i min officersgerning lige siden. I 2005 blev jeg næstkommanderende i samme kompagni og året efter overgik jeg til at være næstkommanderende i et kompagni, der skulle udsendes til Irak på Hold 9 - i starten af 2007.

Irak Hold 9 og Afghanistan Hold 12
Irak var min første udsendelse, så jeg var meget spændt, da jeg sad i flyet den 1. februar 2007 på vej mod Kuwait og dernæst videre til Basra – i det sydlige Irak.

Varmen ramte mig som en hårtørrer, der aldrig stoppede. Luftfugtigheden var enorm. jeg havde aldrig oplevet sådan en varme før, og det blev ikke mindre varmt, når man skulle være iklædt kampuniform, fragmentationsvest, handsker og hjelm forud for en operation. Men efter et par uger havde jeg utrolig nok vænnet mig til varmen.

Den sidste danske bataljon i Basra blev udsat for mange raketangreb dagligt. Hver gang skulle soldaterne søge dækning og afvente et ”all clear” over lejrens højtalersystem. Billedet viser en af de utallige gange, hvor Lene og kollegaer lå på maven og ventede på et ”all clear”. Bemærk sandsækmuren til venstre i billedet, som blev lavet af samme årsag.

Man vænner sig dog aldrig til at blive beskudt med artilleri tre-fire gange om dagen - i seks måneder. Det sætter sit præg på ens udholdenhed i længden – og særligt, når granaterne falder tæt på – nogle gange lidt for tæt på…

Min udsendelse til Irak indebar, at jeg var ansvarlig for sikkerheden i den danske lejr i samarbejde med sin chef. Jeg planlagde og deltog også i operationer i den danske bataljons ansvarsområde, hvor kompagniets primære opgave var støtte de øvrige enheder logistisk. Jeg deltog også som ”female seacher” på en af bataljonens operationer. Der var ikke mange kvinder på holdet, og der var brug for os til at ”tale” (via tolk) med den kvindelige del af lokalbefolkningen.

Jeg vendte hjem til min gamle bataljon efter Irak. Der gik jeg et års tid inden jeg vendte tilbage på Hærens Officersskole – denne gang for at videreuddanne mig til kaptajn. Det blev et glædeligt gensyn med skolen og ikke mindst kadetkælderen - herunder J-dag.

Fra jeg vendte retur fra Irak, var mit største ønske at blive kompagnichef. Der var ikke noget over eller noget ved siden af. Det var der ingen tvivl om. Efter opholdet på Officersskolen blev jeg udnævnt til kaptajn og tiltrådte som kompagnichef for et Basis Uddannelseskompagni ved Trænregimentet. Jeg kunne ikke have ønsket det anderledes.

Skæbnen ville, at jeg efter et år som kompagnichef, blev udlånt til Jydske Dragon Regiment. Jeg blev eskadronchef for stabseskadronen i Panserbataljonen for derefter at blive udsendt som kompagnichef i den danske bataljon på ISAF Hold 12, Afghanistan. Der er ingen tvivl om, at man bliver hurtig voksen, når man står med ansvaret for en masse soldater, der skulle med til Helmand-provinsen. Jeg blev meget bevidst om, at jeg stod til ansvar for de pårørende og deres sønner og døtre. Det var et stort ansvar – særligt, når de kom til skade. Jeg var heldig ikke at miste nogen soldat i mit kompagni, men jeg havde flere soldater, der blev såret og som måtte sendes hjem. Jeg tror aldrig, man vænner sig til at ringe til pårørende for at fortælle, at deres mand er kommet til skade, men at han efter omstændighederne har det godt. Eller se voksne soldater græde - for den sags skyld. Samtidig må man heller ikke have den opfattelse, at dødsfald blandt soldater ”kun” sker under udsendelse. Det sker desværre også under nationale himmelstrøg. Det vænner man sig heller ikke til.

Lene Lillelund med sin mand, Michael, som også var udsendt til Afghanistan på ISAF Hold 12 (2011)

ISAF Hold 12 var det sidste hold med en samlet dansk bataljon. Det betød, at der var en del materiel, som skulle transporteres til Camp Bastion fra patruljebaserne. Det resulterede i mange logistiske konvojer. Den afghanske ørken er ikke let fremkommelig selvom ordet ørken i den sammenhæng måske kan give billeder af fint sand - men det er det langt fra. Den består af en masse sten og skrænter, hvor der stadig er en del miner, som blev udlagt i 1970´erne under krigen mellem Sovjetunionen og Afghanistan.

På logistisk operation, Patrol Base Line, Afghanistan (2011)

For at holde overblik over alle aktiviteterne i det danske ansvarsområde blev der hver uge gennemført ”Commanders Update”, som var en time, hvor alle chefer og staben fremlagde ugens begivenheder og kommende aktiviteter.

I februar 2012 vendte jeg hjem til Danmark. jeg afsluttede mit chefvirke efter næsten tre år i rollen. Jeg var ”mæt og træt” og var klar til at overdrage depechen til en ny og energisk chef.

Krigshistorie og videreuddannelse
Jeg tog på en lang rejse med min mand gennem seks år. Vores rejse tog os blandt andet forbi Salomonøerne og i fodsporene på USA's indtræden i Anden Verdenskrig. Rejsen startede på Tulagi, hvor de første kampe mod japanerne stod og dernæst på Guadalcanal og så besøg ved Henderson lufthavn, Bloody Ridge mv.. Det er unik krigshistorie, som vi oplevede, da ikke mange har været der siden krigen sluttede. Inden udsendelsen til Afghanistan havde vi også været på en tur i Normandiet og gået på landingsstrandene. Krigshistorien satte udsendelsen og officersgerningen i perspektiv.

Krigshistorie fylder en del hos Lene og hendes mand, Michael. Næsten alle ferier indeholder et islæt af krigshistorie. Turen forud for udsendelsen til Afghanistan med ISAF Hold 12 bød på oplevelser langs invasionsstrandene i Normandiet.

Efter udsendelsen fulgte syv år, hvor jeg havde forskellige stillinger rundt i landet. Samtidigt læste jeg på Copenhagen Business School. Her tog jeg en Executive MBA i Shipping and Logistics efterfulgt af Operations- og Føringsuddannelsen og til sidst enkeltfag på Master i Militære Studier. Jeg blev udnævnt til major medio 2015.

De forskellige stillinger var; at være lærer på Videreuddannelses Trin I for Ledere, sagsbehandler i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, chef for planlægningssektionen i Joint Movement & Transportation Organization, sagsbehandler i Studie og Udviklingssektionen i Hærstaben, lærer på Operations- og Føringsuddannelsen og til sidst teamleder og sagsbehandler i Forsvars- og Sikkerhedspolitisk kontor i departementet. Det var meget forskellige stillinger, men de bibragte hver især til en forståelse af den samlede virksomhed. I maj 2019 lykkedes det mig at blive chef for 2. Logistikbataljon. Det var en fantastisk følelse, som samtidig gav en orm for en tomhed, da jeg nu havde opnået det, jeg havde stræbt efter i snart ti år. Tomheden skyldtes en følelse af, hvad skulle der så ske?

Før jeg tiltrådte som bataljonschef tog jeg på endnu en krigshistorisk rejse med min mand. Denne gang gik turen blandt andet til Palau, som er et ø-rige i Stillehavet. Blandt øerne er Peleliu, som lagde grund til nogle voldsomme kampe mellem japanske og amerikanske styrker i september-november 1944. Øen blev sikret i november 1944, hvorefter amerikanerne fortsat deres felttog mod Japan ved først at gå i land på Filippinerne, som også var en del af vores rejse.

Vandsport og tanker om fremtiden
Vandsport har altid fyldt meget hos mig. Jeg har svømmet en stor del af mit liv. På Hærens Officersskole kom jeg også på svømmeholdet og deltog i en del år i Dansk Militært Idrætsforbunds svømmestævner. Svømning røg af stævneprogrammet i militært regi, men jeg holdt fast i svømningen. Siden 2015 skulle vandets dybder udforskes lidt mere. Det resulterede i et dykkercertifikat, som åbnede op for en ny slags krigshistoriske rejser. Nu kunne krigshistorien også udforskes på havets bund, hvilket blev gjort blandt andet ud for kysten ved Peleliu, Malta og Guadalcanal. 

Som ung premierløjtnant havde jeg overvejet at søge Enkeltkæmper-kurset eller Patruljekurset ved Jægerkorpset. Det blev dog ved overvejelserne, og efter udnævnelsen til major i 2015 havde jeg helt droppet at forfølge dette yderligere. I 2020 fik jeg imidlertid mulighed for at deltage på Frømandskorpsets kampsvømmerkursus, og i august 2020 bestod jeg som den første kvinde kurset og erhvervede dermed kampsvømmer-mærket.

Lene Lillelund under kampsvømmeruddannelsen ved Frømandskorpset (2020)

Jeg har været bataljonschef siden august 2019, og jeg ved, at jeg ikke må sidde i stolen for evigt. Der står nye officerer klar i kulissen. Men hvad det nuværende job skal erstattes af, ved jeg endnu ikke, men det skal nok blive spændende.

Lene Lillelund, Chef for stabs- og logistikkompagniet, ISAF Hold 12 (2011)

Indhold - Krig & Kunst
Lene Lillelund - CV

2019 Bataljonschef ved 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet

2018 - 2019 Teamleder Forsvarspolitik i Forsvars- og Sikkerhedspolitiskkontor ved Departementet

2017 - 2018 Lærer i logistiktjeneste ved Center for Landmilitære Operationer

2016 - 2017 Sagsbehandler Studie- og Udviklingssektion ved Hærstaben

2014 - 2016 Leder og chef for Planlægningssektionen ved Joint Movement & Transportation Organization

2013 - 2014 Sagsbehandler Human Resources ved Forsvarets Personeltjeneste

2012 - 2013 Leder i logistiktjeneste ved Hærens Officersskole

2012 Uddannelsesstøtteofficer ved 1 Logistikbataljon ved Trænregimentet

2009 - 2012 Kompagnichef, herunder en periode som chef for et stabs- & logistikkompagni, ISAF 12

2007 - 2008 Uddannelsesstøtteofficer for 2 Uddannelsesbataljon ved Trænregimentet

2004 - 2007 Delingsfører, uddannelsesstøtteofficer og næstkommanderende, herunder næstkommanderende for et stabs- & logistikkompagni, IRAK 9   

Kontakt os

Klik her

logo-HO.png

Frederiksberg Slot
Roskildevej 28
DK-2000 Frederiksberg

Sociale medier